F-Secure
Styrkelse af forbrugerfokus og brand for en B2B leder
F-Secures strategi har i mange år været at levere internetsikkerhedssoftware til virksomheder og forbrugere via distributionspartnere, med en begrænset investering i deres brand, F-Secure. Denne strategi gav overskud og vækst, men kendskabet til F-Secures brand var relativt lavt. Samtidig betød den kraftigt voksende forbrugerforretning, at F-Secure måtte styrke selskabets brand og fokus på forbrugerne.
Vi havde tidligere hjulpet F-Secure igennem forandringer, men denne udfordring var særlig spændende. F-Secures teknologi havde altid været fremragende, men konkurrenternes brands var meget stærke. Samtidig havde hele branchen for internetsikkerhed været meget teknisk i sin kommunikation med forbrugerne.
Vi begyndte med en international etnografisk undersøgelse for at få et billede af, hvad det er folk sætter pris på med it. Deres holdninger, adfærd og følelser gav os stor indsigt, som vi efterfølgende anvendte som basis for en kvantitativ undersøgelse. Med data fra tre lande var vi i stand til at opbygge en internationalt relevant segmenteringsmodel for adfærd.
Med udgangspunkt i forretningsstrategien valgte vi et primært segment og to sekundære segmenter. Dernæst udviklede vi positioneringsstrategien og foretog prioritering i Quadric®-modellen. Den fremtidige kommunikationsplatform, mediestrategi og kampagne rettet mod forbrugerne afsløres i 2009.
Beskrivelse af selskabet
F-Secure er verdensførende inden for internetsikkerhed, der leveres gennem tele- og internetudbydere. (Omsætning: EUR 110 millioner, 750 medarbejdere)
Quadric scope
- Markedssegmentering over for forbrugere
- Positioneringsstrategi
- Markedsføringsstrategi
- Mediestrategi og planlægning
- Udvikling af kampagne og website
Resultat
- Implementering i 2009
